“Konkurrencer virker ikke”

Sandheden er…

En god og veludført online konkurrence virker.

Punktum.

Udråbstegn.

Advarsel: Bevisførelsen er omfattende. I værste fald overvældende. Muligvis endda skræmmende.

Lad os for god ordens skyld starte med “hvorfor” konkurrencer kan være en god idé.

Nye leads

Enhver sund forretning har brug for en lind strøm af nye leads.

De færreste virksomheder kan overleve på den lange bane med den samme kundemasse, de har i dag. Kunder falder fra. Det er helt naturligt og hvis ikke de erstattes af nye, dør din egen forretning før eller siden.

Kundetilgang kan ske på et utal af måder

Når du eksempelvis opfører dig ordentligt, kan du være så heldig, at andre taler godt om dig og smider en anbefaling hist og pist.

Du kan også købe en helsidesannonce i et dagblad eller en lokalavis og håbe på, at læseren selv henvender sig.

Eller krydse fingre for, at de som klikker på dine annoncer på sociale medier, Google og andet, konverterer til leads og ikke bare forsvinder igen (som det desværre nok er tilfældet for 97% af alle besøgende på din hjemmeside).

Hvor Word-of-mouth er en elegant blomsterforstøver, kan en god online konkurrence sammenlignes med en brandhane

Få andre marketing tiltag har potentiale til at øge dine kontakter med hundreder eller tusinder af nye kontakter/leads på selv ganske få dage. 

Og få andre tiltag kan producere så højt afkast af din investering.

Det er den væsentligste årsag til også at anvende konkurrencer som lead generering (blomsterforstøveren skal du selvfølgelig bruge, alt det du kan).

Det er selvfølgelig en påstand, men prøv lige at kigge med…

Mine kunder gider ikke konkurrencer

Eller “mit marked egner sig ikke til online konkurrencer og giveaways

Ok.

If you say so…

I bund og grund kan jeg være ligeglad med, om du bruger konkurrencer eller ej til at få flere leads i din forretning (det er jeg nu ikke 😉).

Inden du kategorisk afviser konkurrencer som en potentiel mulighed, synes jeg, du skal kigge på nedenstående fakta fra den virkelige verden.

Imerco: 21X flere likes❤️

Imerco har været på Instagram siden december 2014 og der ligger mere end 3.500 opslag.

Det svarer til, at der er udgivet ca. 1 opslag i gennemsnit pr. dag i 9 år. Inklusive lørdag og søndag.

De 5 mest likede opslag, handler alle om konkurrencer.

Hvert af de 3.500 opslag har i gennemsnit opnået 490 likes.

Gennemsnittet for de 5 opslag med flest likes er 8.073 likes.

Opslaget med flest ❤️ har fået 10.222 likes.

Det svarer til hhv. 16X og 21X flere likes end gennemsnittet.

Samme billede tegner sig for kommentarerne.

Gennemsnittet de sidste 9 år er 294 kommentarer pr. opslag.

De 5 mest kommenterede opslag handler også om konkurrencer.

De er blevet kommenteret 10.918 gange i gennemsnit, hvilket svarer til, at de er blevet kommenteret 37X mere end det totale gennemsnit.

Det mest kommenterede opslag har fået 14.879 kommentarer. Eller 51 gange mere end gennemsnittet.

Matas: 60X flere kommentarer✍️

For mig er Matas et af få eksempler på en virksomhed som formår at ramme virkelig bredt. De henvender sig til unge og gamle. Mænd og kvinder og på tværs af sociale lag og indkomst.

Matas kommer ekstremt tæt på det, som alle “kloge” prædiker ikke kan lade sig gøre: at være noget for alle.

Matas har været aktiv på Instagram siden oktober 2013 og har mere end 5,3K opslag på kontoen. De har ca. 131K følgere.

Hver enkelt af de ca. 5,3K opslag har modtaget det eftertragtede ❤️ 372 gange i gennemsnit.

De 5 mest likede opslag (alle om konkurrencer) har fået 11 gange flere hjerter.

Kigger du på deres kommentarer, er billedet endnu mere tydeligt.

Totalt set er hvert opslag kommenteret 76 gange.

De 5 mest kommenterede opslag, er kommenteret 60X mere end gennemsnittet.

Det mest kommenterede opslag på Matas’ Instagram profil er kommenteret 71 gange så meget som gennemsnittet.

Rige mennesker er også underlige

Der er – så vidt jeg kan vurdere – en udbredt (mis)forståelse af, at det bedre borgerskab (læs: dem med penge) ikke deltager i konkurrencer.

Hvorfor skulle de også det?

De kan jo bare købe præcis, hvad de har lyst til. Når de har lyst 🤔

Det er muligt, det forholder sig sådan.

Men tillad mig at dele en historie fra min ungdom.

Jeg arbejdede for Alex Brask Thomsen i 3 år for nogle år siden (ca. 30 år siden 😳). Brask Thomsen var på daværende tidspunkt én af Danmarks mest velhavende personer, og hans adfærdsmønster var…

Lad os kalde det uforudsigeligt.

Her får du 6 fun facts om manden, der i 1958 stiftede Finansbanken.

  • Han havde for flere mio. kroner krystalglas i sit sommerhus (jeg ved det, for jeg kørte 2 gange til hans sommerhus i en Ford Granada stationcar fyldt til kanten med krystalglas)
  • I samme sommerhus stod der også datidens største, nyeste og muligvis dyreste Mercedes (hvor han havde fravalgt kaskoforsikring fordi “forsikringen var for dyr”)
  • I 1992 tilbød han Københavns kommune 250.000.000 kr. for at omdøbe Nørrebrogade til Alex Brask Thomsens Gade (det var forresten mig, der sendte faxen/tilbuddet til overborgmester Jens Kramer Mikkelsen)
  • Sommerhusets køkkenskab var fyldt med små vinflasker, juice, dåse sodavand, kiks, kager, servietter, plasticbestik, sæbe og mange andre gode sager som var taget med fra diverse flyveture (det var dengang, de serverede gratis mad og drikke på flyveren). Jeg ved det, fordi jeg er blevet budt på forfriskninger.
  • Hans jakkesæt var minimum 25 år gamle – “tøjkøb er fråds
  • Han var ret pjattet med Ikea

Du er sikkert rigtig god til at “fortolke” dine kunder (og andre). Min pointe er dog, at vi måske skal være varsomme med at drage forhastede konklusioner.

Tykkelsen på tegnedrengen er ikke nødvendigvis den mest oplagte måde at forudse et menneskes adfærd. Jeg si’r det bare.

1️⃣ Diamant 💎 til 1.695.000 kr.

Så hva’ så med en butik for det bedre borgerskab?

Du ved…

Sådan en butik, hvor du kan købe en diamant til 1.695.000 kr.?

DERES kunder gider da ikke konkurrencer, vel?

Bedøm selv…

Hartmanns kalder sig selv “en af de ledende juvelerer i Skandinavien

Og det er her, du kan købe en diamant til 1.695.000 kr.

Hartmanns har været aktiv på Instagram siden 7. april 2014.

Det er blevet til mere end 2.000 opslag på de ca. 9 år.

Og guess what…

De 5 mest likede OG kommenterede opslag handler alle om…

Konkurrencer

De 5 opslag, der har opnået flest likes, har fået 1.446 hjerter ❤️

Gennemsnittet for alle opslag ligger på 131.

Konkurrenceopslag har med andre ord opnået 11 gange flere likes.

Endnu mere crazy er det med kommentarerne.

Her ligger gennemsnittet på 9 kommentarer, når du kigger på alle ca. 2.000 opslag.

De 5 mest kommenterede opslag er kommenteret 1.502 gange i gennemsnit, hvilket svarer til, at de er kommenteret 170 gange mere end det totale gennemsnit.

Hartmanns mest kommenterede opslag i mere end 9 år er kommenteret 1.817 gange. 

Det er mere end 200 gange så mange kommentarer som gennemsnittet for hartmanns Instagram profil i mere end 9 år.

Konklusion

Imerco, Matas og Hartmanns er ikke undtagelser. De er snarere reglen.

Findes der personer blandt deres følgere, som indædt hader konkurrencer og som synes, at konkurrencer er en “billig måde at få nye følgere”?

Ja. Garanteret.

So what…?

Hvis en kunde bliver irriteret over en konkurrence, kan han eller hun jo bare lade være med at deltage. På samme måde kan vedkommende jo også vente med at købe en vare til tilbuddet er udløbet, så han eller hun kan få lov at betale fuld pris.

Konkurrencer virker.

Spørgsmålet er om DU udnytter dem (godt nok). Mange laver nemlig det, jeg kalder middelmåde konkurrencer.

I rest my case your honor 😜